Et bredt flertal vil prioritere adgangen til elnettet, men virksomheder og organisationer advarer om, at planen ikke i sig selv skaber ny kapacitet. Det kan forsinke investeringer i elektrificering.
Drømmen om at få åbnet elnettet for store nye elforbrugere rykker ikke nævneværdigt tættere på med regeringens nye akutplan.
Et bredt politisk flertal vil give Energinet og netselskaberne mulighed for at prioritere, hvem der får den knappe kapacitet, men flere erhvervsaktører advarer om, at planen i sig selv ikke skaber én ekstra kilowatt og kan gøre investeringsbeslutninger mere usikre.
For virksomheder, der vil elektrificere produktion, transport eller varme, bliver køen derfor i høj grad et spørgsmål om regler, dokumentation og “netvenlighed” snarere end projektets tempo.
Det oplyser Finans og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Prioritering erstatter først til mølle
Akutplanen lægger op til, at anmodninger om nettilslutning opdeles i fire kategorier, hvor husholdninger, mindre erhverv og samfundskritiske funktioner prioriteres først.
Dernæst følger projekter, der bidrager til elektrificering og grøn omstilling, herunder VE, CCS, brint og PtX, mens energilagre og visse store forbrugere som datacentre placeres længere nede i rækken, fremgår det af den politiske forståelse.
Samtidig får “netvenlighed” stor betydning: Projekter med fleksibelt forbrug eller placering, der passer til den lokale kapacitet, kan rykke frem i køen.
Pointen er at presse mere ud af det eksisterende net, men kriterierne kan blive afgørende for, om et projekt overhovedet kan finansieres, fordi nettilslutning ofte er en forudsætning for endelige investeringsaftaler.
Kritikken rammer et vækstvilkår
Erhvervsorganisationerne bakker op om, at der prioriteres, men efterlyser klarhed og en plan for udbygning.
DI kalder prioritering “uundgåelig”, men understreger, at “det ikke er nok at fordele knapheden”, og at der mangler en retning for hurtigere udbygning af elnettet samt mere gennemsigtige kriterier for netvenlighed.
Green Power Denmark peger tilsvarende på risikoen for en administrativ flaskehals, hvor større tilslutninger i praksis kræver Energinets godkendelse, og advarer om, at begrebet netvenlighed bør kobles tættere til løsninger som begrænset netadgang.
Det, virksomhederne skal holde øje med
Det afgørende bliver nu lovarbejdet hen over sommeren og den konkrete udmøntning af kategorier og netvenlighed, herunder om afvisninger i kategori 3 og 4 bliver et reelt instrument.
Ifølge aftaleteksten skal Energinet kunne administrere efter de nye regler, inden der igen tildeles større tilslutningsaftaler til efteråret 2026.
For virksomheder med store elbehov kan næste skridt derfor være at designe projekter med fleksibilitet, alternativ placering eller løsninger uden om det kollektive net, eksempelvis via direkte linjer, som DI fremhæver.
Men så længe udbygningen af kabler, master og transformerstationer ikke følger med efterspørgslen, vil køen til elnettet forblive et strategisk risikopunkt i danske investeringsplaner.
Christian Pedersen er journalist på FinansFokus og dækker markeder, investering og erhvervsliv.
